Denne blog rummer tanker og fortællinger om og fra et liv.
Det jeg har at fortælle er klichefyldt og ordinært, for det er allerede
fortalt. Det er som meget andet en tendens i tiden, men der hvor det kommer fra,
har det fæstne og det bunder i oprigtighed. Det er mere end en tendens i tiden
og en tidslomme, for det jeg skriver, er mig.
Min blog er ikke et sted, hvor min livshistorie skal skrives
som et samlet værk. Men tanken om denne blog startede, et sted i mit liv, hvor
jeg var fortabt og meget langt fra min grundessens. Da jeg lå på bunden, traf
jeg en beslutning om at gøre noget andet, give slip og lade det danse. Min blog
er noget andet. Det at skrive er så uendelig langt fra min tryghedssfære og
provokerer i den grad min grundvold. Men alligevel føles det helt rigtig, når
jeg lytter til mit hjerte.
Min blok er først og fremmest et personligt projekt, men jeg
har også en intention og et formål med at skrive. Min person drives af en lyst
men også et behov for at skrive. Mit hoved
er stoppet til bristepunktet med et udefineret overflod af tanker, som finder
en smule retning, når jeg løsner ventilen, og tankerne ledes ned i en konkret
form. Når jeg skriver, får jeg ro, og der bliver tændt en indre gnist. Jeg møder
min omverden, jeg lader mig inspirere og får lyst til at give mere af mig, når
jeg krænger mit kaos ud i virkeligheden. Jeg skriver, fordi jeg ikke længere
forsøger at styre det, der driver mig uanset konsekvensen.
Jeg skriver for at finde frem til det, som får mit hjerte
til at danse. Jeg skriver det åbent, fordi det giver langt større mening at
danse sammen, og fordi jeg har et håb om, at jeg ikke står alene, når jeg åbner
mit hjerte. Jeg skriver, fordi min karruselhest er træt af at køre rundt…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar