Om at tage væk del 1

Tiden

Jeg er der næsten altid uden for myldretiden sent om aftenen. Tidspunktet er perfekt, for det er som om, stemningen skifter, når dagen og menneskemængden fortoner sig. Intentionen, bevægelsen mod et mål eller venten mellem er sikkert uændret, men stemningen er lettere. Der er flere af dem, der ænser andet end deres egen retning.

Det er tiden imellem, som er mit mål med at tage et sted hen, for det er der, jeg formår at giver slip og glide med. Jeg følger de spor, der er at følge, så længe jeg har lyst. Jeg sætter mig ned, kigger op og åbner mit hjerte.

I begyndelsen da jeg tog væk, var formålet et ganske andet. Jeg tog væk, fordi jeg ikke længere kunne finde ud af at være i det liv, jeg havde formet omkring mig. De første gange jeg tog væk, skulle jeg skubbes, og jeg var på vej hjem næsten før, jeg var ankommet. Men jeg blev, og det blev nemmere at være væk fra min familie. Jeg søgte mod staden, mod det der for mig gav modstand.

Tiden blev vigtig, for når jeg tog væk, stod jeg med en tid, der ikke skulle bruges på andet end det, som jeg ville. Jeg var ikke bundet og styret af andre kendte faktorer end mig selv. Det var kun de, der trådte ind i min verden, dem jeg mødte og mig selv, der fyldte og skabte indhold i den tid, jeg var væk.

Jeg lod de mennesker, der ville komme ind. Nogle fortalte en bid af deres historie, og jeg fortalte brudstykker af min. Andre kom ind, uden vi vekslede et ord. I starten da jeg tog væk, var tiden den enhed, hvori jeg fandt perspektiv, og hvor jeg begyndte at se de muligheder, der omgav mig. Det var i tiden for mig selv, jeg fandt sprækker til det noget andet, jeg søgte i mit liv.

I starten da jeg tog væk, var jeg en rejsende med en rygsæk uden andet formål og mål end at komme væk fra mit liv. Jeg tager stadig væk, selv om jeg ikke længere har et behov for at flygte fra mit liv. Og selvom jeg nu har en egentlig destination, noget jeg skal, er det stadig tiden mellem destinationerne, der er mit mål, når jeg tager væk.

For tiden er magisk, der hvor jeg står og venter på tog. Det er der, jeg finder vej ind til mig selv. Det er i den tid, et andet sted hvor jeg nu kan give slip og blive rørt i mit hjerte af alt omkring mig, og hvor jeg mærker mig selv igen. Tiden er magisk, når jeg venter på tog…