fredag den 23. august 2013

Om drømme og valg



Så besværligt det for tiden er at udfærdige tanker fra mit hoved sætter mit sind i tvivl. Inspirationen er der, men vejen til en konkret fortælling er lang og problematisk. Den sproglige rytme, den røde tråd eller bare tråden mellem mit hoved, min ide og virkeligheden er uendeligt langt væk.

Når tvivlen styrkes, presser spørgsmål, om jeg er på rette spor, om jeg måske har gjort det, der skulle gøre i denne retning sig på, og det er svært ikke at lade tvivlen kradse i selvværdet, for måske kunne jeg alligevel ikke det, jeg gik og troede og drømte om.

Men som det så tit er, er det ofte små justeringer og ikke nødvendigvis hele konceptet, der er klar til at blive smidt væk, når man rammer udfordringerne. Men lige nu er mit sind begrænset, og mit forsøg på at give slip udfordres, fordi jeg ikke længere har kontrol. Jeg kender ikke retningen, og jeg ved ikke hvilke småjusteringer, der skal til, for at det jeg er ved at skabe rammer noget rigtig. Og jeg ved ikke, om det som er rigtigt egentlig også genererer en følelse af rigtighed i mit sind..

-

Uanset hvor vi møder udfordringerne i vores liv, er det uden tvivl givende at forsøge at skabe et overordnet perspektiv. Det giver en forståelse af udfordringens karakter og giver et bedre grundlag at handle ud fra. Men når vi bevæger os på usikker grund, er et konkret perspektivet over det ukendte noget nær umulig at skabe. Der må perspektivet søges, i det vi er, og det vi tror på.

-

Det at ville skabe sætter på en måden en i en læringsproces, for det man skal lære er ukendt, og vi ikke kan være helt sikre på i hvilken retning, det nye kan føre os.

Det er nok ikke helt sandt, at læring nødvendigvis stiller en et usikkert sted, for tager vi den viden, vi tilegner os og ordner den på de eksisterende hylder, kasser og systemer, som vi har indrettet i vores hoveder, så ligger udfordringen måske primært i at få det nye tilpasset det, vi i forvejen ved.

Bruger vi vores energi på at ordne det nye i eksisterende rammer, udvider vi nok vores kapacitet, vi tilegner os viden og måske endda kompetencer, som vi ikke tidligere var i besiddelse af uden at komme på alt for usikker grund.

Anderledes er det, når vi vil lære noget om os selv. For når vi tager på ”dannelsesrejse” ind i sindet, er det måske spild af kræfter at tage en sådan tur uden at være villig til at slippe kontrollen og acceptere, at man befinder sig på usikker grund, med alt hvad det indebærer. Da skaber vores behov for tryghed og kontrol begrænsninger i vores muligheder for at lære noget om os selv. Formår vi ikke at slippe, består en betydelig del af det eksisterende uændret - dog stadig trygt og kontrolleret.

-

Vi skal bestemt ikke forkaste vores måde at opleve verden på i enhver ny proces, vi indtræder i, men vi møder ofte begrænsninger i vores liv, hvis vi holder for fast i det, vi i forvejen ved. Ønsket om at søge dybden og bredden i vores måde at lære er selvfølgelig båret af vores drømme, og det er måske vores drømme, vi bør lade være en tilstrækkelig drivkraft til at acceptere usikkerhed og tabet af kontrol i større grad, end vi har tendens til at gøre.

Jeg drives i den grad mod at være tryg og vide hvor det, jeg drømmer om, fører mig hen. Men en proces båret af drømme har retning i form af ideen, men processen er ikke nødvendigvis et helt fast tilrettelagt projekt. Det, man vil, kan formes og ændres, som tid og påvirkninger grundfæster sig. En accept af at tilegnelsen, uafhængig af om det er en ydre eller indre læringsproces rummer usikkerhed og et vist kontroltab, skaber både grundlag og muligheder for en større dybde og brede i livet.

Og jeg står med et valg, der handler om tryghed, kontrol og det usikre. Et valg, som jeg kan gøre med, hvad jeg vil...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar